Back in Thailand

Saa kan vi vist ikke slippe udenom endnu et indlaeg paa bloggen ;-)

Siden sidst er vi kommet til Thailand igen. Vi forlod Vang Vieng sidste mandag og tog en bus til Laos' hovedstad Vientiene. Derfra tog vi en tuk tuk til graensen, og der blev vi (selvfoelgelig) peget ud for at skulle helbredstestes, og det endte ud i, at vi var det mest spaendende indlaeg 20 smaa army-thai-maend havde haft i lang tid. De var meget facineret af vores hoejde, og det var til stor underholdning for dem, hvorfor vi ikke spillede basketball. Pludselig fik vi et termometer i oeret, mens 20 army-maend stod og skraldgrinede af os. Men vi klarede os da igennem tjekket, fandt en taxa (til overpris, men vi havde travlt), og blev koert til lufthavnen i Udon Thani. Her fandt vi ud af, at vores fly til Bangkok var over en time forsinket, og vi ville derfor faa svaert ved at naa vores connecting flight til Koh Samui. Efter at have stampet haardt nok i jorden blev vi placeret paa foerste raekke i flyet, og da vi landede, havde personalet fundet vores backpacks, og vi blev eskorteret gennem lufthavnen i loeb, da vi havde 10 minutter til at naa fra flyet til check in inden den lukkede. Herefter loeb vi til gaten, og naaede heldigvis vores fly. Paa Koh Samui tog vi en enkelt overnatning, og dagen efter sejlede vi til Koh Phangang. Her checkede vi ind paa det dansk-ejede hostel Same Same og fik det varmeste vaerelse i verden, med to faner som ikke rigtig virkede, og absolut ingen mulighed for at lufte ud... Saa de fleste af vores dage paa Koh Phangang fik vi til at gaa paa stranden, som er helt fantastisk med noget laekkert vand at bade i. Vi boede i byen Hat Rin, som mest er kendt for at vaere destination party og hjemsted for de berygtede Full Moon parties. Derfor er det naesten udelukkende unge vestlige mennesker i Hat Rin, og tusindvis af dem. Den foerste aften var vi i byen/paa stranden, og vi skulle virkelig vaenne os til, at der nu var 'mange' danskere omkring os, og at vi ikke kunne tale om hvem og hvad vi ville hele tiden, som vi ellers virkelig havde vaennet os til i Laos. Saa der kom vi ud i nogle uheldige situationer et par gange :) Dagen efter ankom de danske gutter som vi har moedtes med flere gange, og vi holdt en lille reunion-middag. Vi var et smut nede paa stranden, og da det var dagen foer Full Moon party, var stemningen virkelig ved at blive kogt op. Der var ild-sjippetov, ildlimbo og folk som junglerede med ild. Heldigt at Pille ikke havde faaet noget at drikke, fordi hun stod og saa sig varm paa ild-sjippetovet. Paa selve Full Moon party dagen laa vi paa stranden og stegte, indtil vi skulle til warm-up party kl. 19.00 paa Same Same. Vi havde koebt en lille foedselsdagsgave til Mikkel (som havde foedselsdag mens vi var i Laos), som indebar en masse techno-lir og neon-maling. Saa blev der malet!!! Der var livemusik og folk gik helt amok (vi er overbevist om, at en dansk fyr fra Koege til festen aldrig havde oplevet livemusik foer - han var on fire!!!). Ved midnatstid tog vi ned paa stranden, som var overfyldt med mennesker. Det var umuligt at sidde ned paa den store strand, fordi der var saa mange mennesker. Vores bud er mellem 5000 og 10.000 mennesker den aften. Folk dansede sindsygt rundt til technomusik med buckets i haenderne, og de fleste kun klaedt i badetoej med neonmaling over det hele, og med UV-lysene over hele stranden kom malingen virkelig til sin ret! Der var 1,5 meter hoeje podier over hele stranden og ogsaa enkelte podier ude i vandet, hvor der stod en noegen mand og dansede. I det hele taget var Full Moon en sjov, men meget maerkelig oplevelse, som vi ikke ville have vaeret foruden.

Dagene efter Full Moon kunne man maerke, at byen stille og roligt doede ud igen, i og med at folk rejste videre. Havde to hele dage mere efter Full Moon, og da vi begyndte at kede os, bestemte vi os for at tage paa baadtur rundt om oen loerdag. Dette var en rigtig daarlig ide. Turen startede ud med, at vores longtailboat sejlede ud fra stranden og gik pludselig i staa. Der blev kastet anker, da kaptajnen ikke kunne faa baaden igang igen. Vejret var ikke saerlig godt denne dag, og vi sad i en time og ventede paa, at motoren begyndte at virke igen. Det viste sig, at kaptajnen havde fyldt vand ned til benzinen og benzin ned til vandet........ hmm... Ved den foerste strand skulle vi gaa op og se et lille vandfald. Det var meget paent, men der skal efterhaanden meget til at impornere os, naar det kommer til vandfald efter vores tur i junglen. Da vi kom tilbage til baaden fandt vi ud af hvorfor turen hed Snoop Dogg - paa baaden var der nemlig fri sodavand, fri vand og fri fjolletobak. Hvorfor ikke... Der var mange hollaendere ombord, og de tog rigtig for sig af retterne. Det begyndte at blaese op til storm, og vi var allerede gennembloedte af hoeje boelger, saa kaptajnen ville laegge ind til en strand, hvor vi maatte vente, til uvejret var omme. Der var heldigvis to andre danske piger med paa baaden som vi snakkede med, og dem gik vi ind og spiste lidt frokost med. Efter uvejret havde kaptajnen det lidt daarligt over den mislykkede tur, saa han havde en 'glaedelig' overraskelse - paa den naeste strand ville der vaere fri bong! Why not... Saa sad der fire danske toervetrillere nede paa stranden, mens resten af baaden blev godt fjollet af den kaempe bong. Da vi kom tilbage til Hat Rin, skulle vi ikke nyde noget af den inkluderede barbeque, og skyndte os hjem til Same Same, hvor vi fik laekker boef med kartoffelmos og bernaise sovs MUMS. Virkelig dagens hoejdepunkt. Herefter pakkede vi vores backpacks, da vi blev hentet tidligt naeste morgen og koert til havnen, hvor vi kom ud paa den vaerste baadtur nogensinde. Omkring 40 procent om bord braekkede sig, paa trods af sejladsen kun varede 1,5 timer. Henni havde ogsaa posen oppe ved munden et par gange, men da vi ikke havde spist morgenmad, var der heldigvis ikke noget at komme efter. Pille synes det var mega sjovt med saa store boelger, og sad og grinede det meste af vejen, fordi det kildede i maven. Vi ankom til Koh Tao og checkede ind hos Crystal Divers, hvor vi foerst skulle udfylde en masse helbredspapirer. Pille har jo haft nogle problemer med sine bihuler, og vi blev derfor sendt til laegen i Sai Ree. Efter en knap saa kyndig undersoegelse gav han sit ok, til at hun kunne dykke. Der var dog stadig lidt tvivl, men vi var begge to til vores foerste teoritime sammen den eftermiddag. Naeste morgen raadede vores danske intruktoer Winnie Pernille til at hoppe i poolen, og proeve hvordan trykket foeltes paa bunden (2,5 meter). Dette var meget smertefuld og da bihulerne dunkede, maatte hun erkende, at hun ikke ville kunne komme til at dykke. Henriette fortsatte dog kurset, og fik sig en ny dykker-buddy (man svoemmer altid med en buddy af sikkerhedsmaessige aarsager). Han hed Declan og var irsk, og det var ret heldigt, at de kun skulle tale samme med tegn under vandet, fordi hun forstod ikke et ord af hans irske accent. Disse dage var vi adskilt. Kursets anden dag boed paa teori hele formiddagen og pool-oevelser hele eftermiddagen for Henriette, og Pernille gik et par ture og kedede sig meget... Koh Tao er en meget lille oe, med 5000 indbyggere og 50 dykkerskoler. Der er derfor ikke meget andet at lave end at dykke. Vi har ikke vaeret heldige med vejret paa Koh Tao, saa der var heller ikke mulighed for at stege paa stranden... Paa kursets tredje dag var Henriette til teoretisk eksamen om formiddag (og bestod :-) ), og om eftermiddag skulle vi ud paa vores foerste open water dives. Pernille tog med ud paa baaden, og solen skinnede heldigvis, saa der var mulighed for lidt tanning. Henriettes foerste dyk gik rigtig godt, men ved det andet dyk havde hun saa mange problemer med at trykudligne i det hoejre oere, at instruktoeren sendte hende op af vandet. Der var frustration, der var aggrestion og der var en lille taare. Godt at Pille var paa baaden til at troeste. Om aftenen stod den paa troestespisning paa vores yndlingsrestaurant i hele verden, og der blev ogsaa spist dessert! Naeste dag skulle vi med baaden kl. 12.00, og Henriette fik den danske instruktoer helt for sig selv. Henriette havde taget nogle dejlige-dejlige piller, som hjaelper til at aabne op for luftvejene, og denne gang gik dykket meget bedre. Det var egentlig kun meningen, at vi skulle lave et dyk denne eftermiddag, men instruktoeren foreslog at vi tog de sidste to dyk, saa certifikatet blev faerdiggjort. Dette gjorde vi saa, og det var super super fedt. Om aftenen moedtes vi med det gamle team og fejrede, at kurset var faerdiggjort. Dagen efter havde en meget vigtig mission - vi havde nemlig hoert rygter om en svensk slikbutik men saltlakrids og tivolistaenger paa oen, og denne maatte vi finde. Derfor tog vi traveskoene paa og gik i 45 minutter, men da vi fandt den, var den fandme lukket! Saa vi maatte faa to timer til at gaa med ingenting, indtil den aabnede igen. Inde i slikbutikken blev vi meget skuffet... 100 bath for 100 gram (ca. 16 kr.) - det var dyrt! Det betaler vi ikke engang for aftensmad... Hvad vaerre var, at der ikke var nogen ekspedient, paa trods af butikken havde aabent. Vi maatte derfor til at regne os frem, skrive en seddel over hvad vi havde koebt, og laegge pengene i butikken. Pludselig kom der en lille thai-dreng ind, som gerne ville koebe en vingummi. Han troede vi arbejdede der, og ville betale os. Derfor maatte vi jo veje hans slik, og opkraeve 6 bath. Det var bare for maerkeligt. Da vi gik tilbage til Crystal begyndte det at regne voldsomt, og vi blev fuldstaendigt gennembloedte. Om aftenen spiste vi i nabobyen Sai Ree og tog en lille bytur.

Nu har vi checket ud af vores bungalow og skal bare pleje os selv i dag (manicure, pedicure og evt. massage), inden vi skal med natbaaden mod Surat Thani i aften kl. 21.00. Denne tur frygter Henriette rigtig meget, og har forberedt sig paa at braekke sig i 9 timer i streg. Vi ankommer til Surat Thani i morgen kl. 06.00 og skal derfra med bus til Kuala Lumpur i Malaysia. Her har vi et par dage, inden vi flyver hjemad natten til onsdag d. 22. juli. Meget maerkeligt. Men vi nyder den sidste tid i Asien, og haaber at alle har det godt derhjemme :)

Henny og Penny tuber i Vang Vieng

Vi har nu vaeret i Laos siden sidste soendag. Som vi skrev paa bloggen sidst, tog vi natbussen fra Chiang Mai loerdag aften og var i Udon Thani, som ligger taet paa graensen mellem Laos og Thailand, soendag morgen. Herfra koerte vi med fire andre backpackers, som ogsaa skulle til Laos, paa lad til graensen. Det var et vaerre cirkus. Foerst skulle vi have taget nogle pasbilleder, saa skulle vi gaa med vores backpacks til den thailandske graense for at blive stemplet ud af Thailand, derefter med en bus over Friendshipbridge, saa skulle vi udfylde 1000 forskellige papirer og formularer inden vi endelig fik visum til Laos, og kunne tage en tuk tuk ind til Vientiene. Her var vi cirka ved middagstid, og vi troede foerst, at vi havde ret travlt, hvis vi skulle naa at se byen inden vi skulle videre dagen efter. Men vi blev klogere. Man siger om Vientiene, at det er den mest afslappede hovedstad i verden, og dette er en underdrivelse. Paa trods af, at den er paa stoerrelse med Aarhus, sker der ikke noget som helst. Efter to timers gaaende-seight-seeing havde vi set alt hvad der var at se (dvs. et springvand og et tempel - se billede). Laos har en meget voldsom fortid, og der er ikke meget national foelelse eller stolthed at spore, da landet er sammensat af mange forskellige stammekulturer. Vi boede meget centralt, og regnede med at der var mennesker paa gaden om aftenen, men ogsaa her blev vi svaert skuffet. Saa vi fik primaert tiden i Vientiene til at gaa med, at finde ud af, hvordan den naeste uge i Laos skulle se ud. I Bangkok bestilte vi flybilletter fra Udon Thani til Koh Samui mandag d. 6/7, saa vi havde en god uge at tilbringe i Laos. Den oprindelige plan var, at vi ville paa trek fra mandag til torsdag og derefter tube i Vang Vieng. Men Pernille var roeget paa penicillin pga. bihulebetaendelse, og vi ville ikke tage chancen hvis hun blev mere syg eller skulle bruge en uge paa at komme sig efter trekket. Vi foelte egentlig lidt, at vi stod i en lose-lose situation, fordi vi ville aerge os over vores valg lige meget hvad. Men grundet flybilletter og de thailandske visumregler (naar man rejser over land og ikke med fly, faar man kun 15 dages visum), besluttede vi os for at tage til Vang Vieng dagen efter, og tage dagene som de kom.

Dagen efter tog vi en bus til Vang Vieng og efter at have gaaet rundt og indhentet priser hos nogle forskellige hotellet, valgte vi at gaa all-in og betale 300.000 kip pr. nat (ca. 180 kr.) og fik det laekreste vaerelse med super udsigt (billede), paa det laekreste hotel med pool og det hele. Planen med dette var, at vi ville tage et par dage, hvor Pille kunne komme over sin sygdom, og vi kunne faa sovet og slappet af.

Som nogle maaske ved, at Vang Vieng primaert kendt for en ting, nemlig tubing, som handler om, at man sidder i en badering ned af en flod med voldsom meget stroem, og der ligger barer hele vejen ned af floden, hvor man gaar ind og drikker en bucket, inden man flyder videre. Det var derfor en ret surrealistisk oplevelse for os, at koere fire timer gennem den smukkeste natur paa vej mod Vang Vieng, med bjerge, rismarker og smaa landsbyer, og pludselig koerer man ind paa den her hovedgade, hvor der kun ligger barer og restauranter og alt er saa vestligt som noget kan blive. Alle man ser er unge mennesker fra vesten (hovedsagligt brittere og canadiere) i badetoej, de er alle fuldstaendig indsmurte i mudder og de fleste er utrolig beruset. Hvis i vil proeve at se hvad vi mener med tubing, saa proev at gaa ind paa youtube og skriv 'Tubing Vang Vieng'.

Den foerste aften vi var her, gik vi ned gennem hovedgaden for at faa lidt mad, og pludselig hoerte vi to meget mudderet fyre tale dansk. De havde vaeret paa tubing den dag, og gav os nogle gode raad. Et af disse raad var, at vi skulle leje en scooter og tage ud og se nogle af de grotter, som ligger i lokalomraadet. Dette gjorde vi saa dagen efter, og det var virkelig sjovt. Pernille koerte og Henriette sad bag paa, i bedste asiaterstil. Foerst var vi ude og se en meget kendt grotte. Det var rigtig flot, men da Henriette paa vej tilbage til scooteren faldt og blev bidt af en myre i armen, synes vi ikke grotterne var saa sjove mere. Saa nu ville vi bare koere rundt paa vores kvaern. Foerst koerte vi nord for byen, hvor vi koerte gennem mange smaa landsbyer, og Pille ofte maatte zigzagge mellem koer, geder og andre dyr, som helst vil gaa midt paa vejen. Det var ret vildt, og hornet blev flittigt brugt. Derefter byttede vi rundt, saa Henriette koerte, men vi blev enige om, at det var bedst, hvis Pille koerte. Vi koerte derefter sydpaa, hvor vi kom forbi mange rismarker og lokale, som var paa vej hjem fra arbejdet i marken. Det var en rigtig smuk og sjov tur (vi skreg af grin det meste af vejen). Pille koer kvaernen! Aftenen forloeb stille og roligt, og vi noed vores sidste aften i luksus paa vores dejlige hotel, som vi havde taenkt os, at checke ud af den naeste morgen. Saa dagen efter blev backpacken pakket, og vi fandt et billigere 'hotel' i byen. Puha det var noget af en omvaeltning. Vores vaerelse bestaar af to stenhaarde senge, og verden klammeste toilet. Vi har proevet meget vaerre, og eftersom vi giver 50.000 kip (ca. 30 kr.) pr. nat, kan man godt leve uden rengoering og rene haandklaeder og sengetoej. Dette var vores foerste tubing dag, og det gik vildt for sig. Det var en canadisk nationaldag, saa alle var klar paa at fejre Canada Day. Vi valgte ikke at leje nogen tubes (baderinge), da vi havde talt med mange, som fortalte os, at det var lige saa nemt at gaa fra bar til bar. Floden er fuld af skarpe klipper og glasskaar, og stoerstedele af alle vi havde moedt i Vang Vieng har store saar paa foedder og ben. Derudover havde vi koebt et par shorts og en tanktop hver, som vi havde paa ud over vores bikinier, og saa drog vi med en tuktuk ud til den foerste bar (i bare taeer). Her fik nogle venner fra Skotland og Pille proevede en swing - se evt. paa youtube. Der roeg et par buckets ned (en lille spand med 1/2 flaske thai whiskey og 1/2 sprite), og der var dans og musik. Der gik nogle sprittusher rundt, som man skriver paa hinanden med, og vi fik begge skrevet Denmark med store bogstaver hen over os. Herefter fandt vi hurtigt ud af, at vi var de eneste fra Danmark (og stort set ogsaa Skandinavien), som var ude at tube den dag. Vi fik et armbaand hver, som betoed frie shots paa en bestemt bar om aftenen, man kunne faa neglelak paa, som ogsaa betoed frie shots (vi havde godt undret os over, hvorfor saa mange fyre havde neglelak paa her), man fik sprayet et kaempe Q paa sig, saa man kunne faa frie shots paa Q bar osv. osv. osv. Alle vi moedte havde meget svaert ved vores ikke-engelske navne, saa vi blev kaldt alt lige fra Denmark, Bacon og Pastry, inden vi blev enige om, at den eneste maade vi kunne undgaa disse oegenavne, var ved at faa nogle engelske navne. Saa skotterne doebte os Henny and Penny, hvilket har haengt ved siden. Alt er bare en stor fest til tubing, og isaer den tredje bar var sindsyg, da den egentlig bare bestod af en bar, to kaempe store mudderpools og en mudder volleyball bane. Henriette sprang frivilligt i mudderet, mens Pernille forsoegte at snige sig udenom. Dette gik dog ikke uset hen, saa snart var tre fyre ved at slaebe hende i, og hun kom under med hoved og det hele. Henriette var med til at spille lidt mudder volleyball, men det gik dog primaert ud paa at kaste mudder paa hinanden, og hvis man ikke ser sig for, er der lige pludselig en fremmede person, som faelder een ved foedderne og man bliver slaebt i anklerne ud i mudderet. Det var sindsygt! Det begyndte at blive moerkt, og vi tog tilbage med en tuk tuk til byen. Vi havde koebt et waterproof engangskamera, saa vi kan desvaerre ikke laegge billeder ud fra denne dag.

Om aftenen spiste vi aftensmad med nogle vi havde moedt paa tubing, og tog derefter i byen. Der var virkelig gang i den pga. Canada Day, saa det blev ret sent.

Dagen efter havde vi ret mange toemmermaend, og dem brugte vi hele dagen paa at pleje. Byen er virkelig skabt til at pleje tommermaend i, da de fleste restauranter ikke har stole og borde, men naermere smaa sofaere med lave borde, og man liggende kan indtage sin burger, mens der koerer 'Venner' paa storskaerm.

Dagen efter tubede vi igen, og her moedte vi nogle danskere, saa der var doemt dansker-tubing. Det var rigtig fedt. De danske drenge var for fulde til at tage i byen om aftenen, saa vi maatte ud og vise det danske flag alene. Loerdag tog vi igen ud for at tube, men her var energi stille ved at slippe op, saa selvom vi proeve at komme op i gear, lykkedes det os ikke rigtigt, saa vi tog hjem efter et par timer.

Nu er det soendag, og det staar ned i staenger og har gjort det i over et doegn. Saa vi er ved at vaere klar til at komme tilbage til Thailand. I morgen kl. 9.00 koerer vi med bus til Vientiene, herefter skal vi over graensen, og saa paa lad til lufthavnen i Udon Thani. Vi flyver kl. 17.40 mod Bangkok, og kl. 20.00 fra Bangkok til Koh Samui. Her tager vi en overnatning mandag aften, og dagen efter har vi booket hotel paa Koh Phangang. Det var vist alt for nu. Dejligt at sommeren er kommet til Danmark, husk at gemme noget til vi kommer hjem igen :)

Chiang Mai - same same but different

Som tidligere skrevet, ankom vi til Chiang Mai tirsdag eftermiddag, hvor vi slappede af, fik en thaimassage paa et fancy hotel og gik lidt rundt i byen, inden vi gik hjem i seng, da vi skulle tidligt op dagen efter. Uret ringede nemlig allerede kl. 05.45 onsdag morgen, hvor vi blev hentet kl. 6.30 og koert 45 minutter udenfor Chiang Mai, hvor vi skulle proeve 'Flight of the Gibbon', som er en slags svaevebane fra traetop til traetop ude i junglen, hvor man faar en fornemmelse af, hvordan Gibbonaberne springer fra trae til trae. Her firede vi rundt og op og ned hele formiddagen, det var ret sjovt, men ikke helt saa vildt som vi havde haabet paa. Sikkerheden var virkelig i orden (se billede), men vi foelte os godt nok lidt fjollet i vores byggemand bob kostumer. Efter dette blev vi koert ud til et vandfald i junglen, det var ret flot, men lidt spild af tid. Vi fik frokost og blev derefter koert tilbage til Chiang Mai. Her lagde vi os ved poolen og noed det varme vejr. Her er omkring 30 c hver dag, men naesten hele tiden overskyet og luftfugtigheden er ekstrem hoej. Ud paa eftermiddagen begyndte det at regne, saa vi tog os et bad, og gik ned til 'Chiang Mai Night Bazar', som er et kaempe marked der saelger alt hvad hjertet begaerer. Vi spiste lidt aftensmad (og drak en virkelig daarlig oel), og gik derefter tilbage til vores hotel, for at finde en bar taet paa, hvor der var noget gang i. Dette lykkedes ikke rigtig for os - isaer i Chaing Mai har vi oplevet, at det er fyrene (og isaer de blonde) som bliver jagtet, baade af kvinder, maend og ladyboys. Saa vi er generelt ikke i saa hoej kurs, og paa alle barene ser man rigtig mange unge thaipiger, som er sammen med aeldre vestlige maend. Vi opgav vores soegen, koebte tre liter vand og gik triste tilbage mod hotellet. Her blev vi stoppet af fire britiske fyre, som inviterede os med paa bar, og straks var humoeret godt igen. Vi var paa en engelsk bar og bagefter paa en nightclub. Dette var lidt af en oplevelse. Musikken var alt lige fra Poul Pots til den haardeste techno, og der var mange forskellige typer - alt fra letpaaklaedte damer, til ladyboys, til punkere osv. Vi var isaer underholdt af en thai-herre paa omkring 50-60 aar, helt klaedt i hvidt inkl. cap, som gav den GAS paa dansegulvet. Han mestrede alt fra ballettrin til electricboogie. Vi fandt dog ud af hemmeligheden bag hans fantastiske moonwalk - han var nemlig forberedt og havde talkum i lommen til at putte under skoene, saa man rigtig kunne slide. Vi blev lidt jaloux og maatte hen og faa et drys paa hver klipklap ;-) alt i alt en rigtig sjov aften, og meget anderledes byliv end i Danmark.

Torsdag var vi ret smarede og brugte dagen paa at pleje vores toemmermaend. Vi var henne og faa Chiang Mais laekreste burger, og tog derefter igen hen paa natbazaren, hvor vi shoppede lidt. Da vi kom tilbage paa hotellet, laa der en besked fra Mikkel og Martin (jungleprinsesserne), som nu var kommet til Chiang Mai, og gerne ville give en oel. Vi tog derfor ned og moedtes med dem paa en bar, det var rigtig hyggeligt, men vi var meget traette, og Pernille var her begyndt at blive syg og havde feber. Drengene var meget glade for at se os, og de havde savnet os til at passe paa dem i junglen ;-)

Fredag tog vi paa tempeltur efter morgenmaden, hvor vi gik rundt i den gamle del af Chiang Mai, og var inde i fire forskellige templer. Det var virkelig varmt, og Pilles helbred var ikke helt paa toppen, saa efter de fire templer fik vi lidt frokost og tog tilbage paa hotellet for at slappe af. Om aftenen var vi nede paa en sushi-train restraurant med de danske gutter, og vi fik virkelig laekker mad! Laekker sushi, suppe og ris, og man kunne spise saa meget man ville i 5 kvarter for omkring 50 danske kroner (inkl. drikkevarer).

I dag (loerdag) har vi checket ud af hotellet, og skal i aften med en bus fra Chiang Mai til Udon Thani kl. 20.00. Kl. 8.00 i morgen er vi saa i Udon Than, hvor vi tager en anden bus ud til Thailand-Laos friendship-bridge, og paa den anden side tager vi en bus til Vientiene. Her regner vi med at tage en enkelt overnatning, og saa paa kano-trek mandag morgen til torsdag. Planen er lige nu, at vi derefter tager til Vang Vieng, og mandag d. 6. juli flyver vi ned til Koh Samui, og derefter Koh Phangang. Vi ved ikke helt, hvornaar vi faar mulighed for at komme paa nette igen - forhaabentlig i Vientiene, men det kommer an paa, hvor lang tid vi har. Haaber I alle har det godt derhjemme.

Jungle-prinsesserne / G.I. Jane og P.S. Christiansen

Saa er vi endt i Chiang Mai efter en graenseoverskridende tur i junglen.

Torsdag aften blev vi hentet af Jungle-Jimmy (vores guide fra dagen foer) som koerte os og to andre gutter fra Aarhus (som ogsaa skulle til Umphang) til Bangkoks nordlige busstation. Her startede eventyret, da vi blev kastet ud i at skulle draebe en KAEMPE kakkelak, som var paa vej ned i vores backpacks mens vi ventede paa bussen. Her opnaaede vi at faa opmaerksomheden fra samtlige i ventehallen, og drengene doebte os allerede her jungleprinsesserne. Kl. 22.00 koerte vores Extra VIP bus mod Mae Sot, her fik vi baade taepper, mad og vand, saa vi naaede begge at faa sovet lidt, inden vi ramte Mae Sot (som ligger paa graensen til Myanmar/Burma) kl. 05.00. Herefter blev vi hentet i Pickup-truck og koert til Mr. Lar, hvor vi fik lidt soevn paa en madras i hans guesthouse. Fredag morgen blev vi vaekket og spiste morgenmad, hvorefter vi blev koert ud til graensen mellem Thailand og Myanmar, hvor folk fra Myanmar maa saelge deres varer i paa et marked som ligger lige ved graensen mellem kl. 6.00 og 18.00 hver dag. Allerede her oplevede vi, hvor stor forskel der er paa Thaiere og burmesere, og hvor fattigt der er lige paa den anden side af graensebroen (billede). Efter vi havde set markedet tog tilbage og spiste frokost hos Mr. Lar, og blev derefter hentet af ladvognen fra helvede... dvs. en pickup-truck som har siddepladser paa ladet samt paa taget af ladet. Her skulle vi koere de naeste fire-fem timer af vejen som de lokale kalder 'death road', da den har 1219 sving op igennem bjergene. Her sad vi fire store danskere, en buddhistisk munk, en burmesisk familie paa tre+baby, to maend, en bedstemor med sit barnebarn, en ung dreng, to unge halvfulde teeenagethai fyre plus alverdens proviant og bagage. og to omme paa forsaedet. Alle disse stod af ved en kaempe burmesisk flygtninglejr oppe i bjergene, hvor der bor omkring 20.000 mennesker. Det var en enorm oejenaabner at sidde saa taet med saa mange mennesker, der har en saa forskellig skaebne fra een selv. Ruten var helt forfaerdelig, og vi var noedt til at tage koeresygepiller for at holde os oprejst hele vejen derop. Flere braekkede sig ud over ladet paa vejen... der gik helt studenterkoersel i den ;-) men vi naaede endelig Umphang, hvor vi havde vores foerste overnatning. Loerdag morgen blev vi vaekket ved at de to danske gutter vi var paa trek med skreg over et lille dyr paa deres badevaerelse. Her overtog de titlen som jungleprinsesserne. Vi blev koert til en flod i junglen, hvor vi sejlede i gummibaad med vores guide Mai (Mai er vores yndlings Thai). Det var ubeskriveligt smukt med bjerge, jungle, klipper, smaa vandfald og dyr omkring os. Her badede Henriette i en varm kilde (Pernille synes det var for beskidt). Allerde her indhalede vi jungleprinsesserne, som ellers var startet en halv time foer, og vi fulgtes nu med dem resten af vejen. Omkring middagstid skulle vi trekke 12 km. op gennem junglen. Dette var ret haardt og graenseoverskridende. Vi havde mudder til anklerne og gled meget, isaer naar det gik voldsomt op ad. Her gik foerst i elefantspor, men heldigvis havde Mai lavet en vandrepind til os hver, og naar tyngdepunktet var lidt for hoejt til terraenet, gav han en hjaelpende haand. Han kunne nogle danske gloser, den mest brugte var 'Pas paa Pas paa'. Efter trekket havde vi mudder til midt paa laarerne og var badet i sved og regn. Vi kunne dog ikke rigtig faa et bad, da vi hverken havde saebe eller varmt vand, blot en lille bitte kold straale paa et meget klamt toilet, hvor vi maatte skylle det vaerste af os. Om aftenen sov vi i telte under et halvtag paa nogle fliser. Den nat sov vi ikke saa godt. Morgenen efter tog drengenes guide Kurt os med til Sydoestasiens stoerste vandfald, hvor vi badede i de naturlige pools, og han overtalte os til at kravle op af nogle klipper (i bikini), for at faa taget et flot billede. Det var ret sindsygt og farligt, isaer da vi skulle ned. og saa godt blev det billede sgu heller ik ;-) herefter gik vi tilbage til lejrpladsen og fik frokost, inden vi begav os ud paa dagens trek, som kun var 8 km. Vi naede ogsaa her at blive godt mudderet til, men P.S. Christiansen og G.I. Jane var ved at vaere haerdet. Vi kom til en stammelandsby (Karener), hvor vi gik lidt rundt med Kurt og bl.a. fik lov til at holde den foraeldreloese Gibbonabe Baby Uh-Uh, handlede i den lokale 'kiosk', saa skolen hvor boernen begynder at laere thai naar de er 10 aar (ellers kan de kun tale deres stamme sprog), drengene smagte lidt lokal tobak eller hvad vi nu skal kalde det, mens vi konstant var omringet af hoens

, geder, koer, kaempe svin, hunde, katte osv. der bare rendte rundt mellem vores foedder. De lokale boern var alt alt alt for soede, og dem brugte vi meget tid med inden vi skulle have aftensmad og i seng i et af de lokale huse under et myggenet. Mandag morgen startede dagen med afsked med drengene, som skulle fortsaette deres trek tre dage endnu, mens vores sluttede med tre timers elefantridning gennem junglen. Det var en noget blandet fornoejelse. Vi sad rigtig daarligt, og turen gik konstant op og ned af meget stejle og mudderede stier, saa elefanten vi sad paa og dens lille unge gled en del rundt. Efter elefantridningen koerte vi paa lad tilbage til Umphang landsbyen hvor vi fik frokost, og derefter paa ladvognen fra helvede tilbage til Mae Sot. Vi overnattede igen hos Mr. Lar, og tirsdag morgen tog vi en
bus mod Chiang Mai, hvor vi er lige nu. Om en halv time skal vi have laekker og velfortjent massage, og i morgen skal vi paa noget svaevebanetur i junglen, det er lidt svaert at forklare. Fremtidsplanerne er lidt uvisse lige pt., men det bliver forhaabentligt afklaret i loebet af de naeste par dage her i Chiang Mai. Haaber i alle har det godt derhjemme, og dejligt at i har faaet noget godt vejr :)

Sawadee Bangkok

Kaere alle derhjemme

Saa er vores dage i Bangkok ved at vaere ved vejs ende, saa det er tid til at skrive paa bloggen, da vi ikke ved hvornaar vi kommer til en computer igen.

Mandag morgen var vi tidligt oppe, da vi skulle vaere i lufthavnen kl. 6.30. Herefter floej vi til Bangkok, det var en fin tur paa seks timer, og vi fik set nogle af de film, som vi ikke naaede paa vej til Dubai. I Bangkok lufthavn blev vi tjekket i hoved og ... for alle mulige slags sygdomme. Vores temperatur blev taget, og vi skulle angive siddeplads i flyet, saa vores sidemaend kunne blive advaret, hvis vi nu havde svineinfluenza eller sars eller.. I ankomsthallen stod en thaikvinde, som koerte os til New Road Guest House, som er Jysk Rejsebureaus hostel i Bangkok. Her blev vi indlogeret paa et firemandsvaerelse pga. ombygning, og det var rigtig fint, bortset fra de smaa husdyr vi har paa vaerelset.

Tirsdag talte vi med guiderne fra Jysk efter morgenmaden, og begav os derefter hen til Skytrain - en form for metro, bare over jorden i stedet for under - hvor vi koerte til Siam Square. Dette er et stort shoppingomraade, og da vi lige ville sikre os hvilken vej vi skulle gaa, og hev bykortet frem, havde vi straks en masse interesserede thaier omkring os, som ville hjaelpe - dog havde alle ret mange bagtanker med det. En mand var ved at sende os til Chaing Mai, hvor han mente at kende et godt hotel. En kvinde proevede at faa os ind i en tuktuk hen til et turistbureau, der kunne hjaelpe os med alt muligt. Heldigvis havde vi hoert om disse typer foer, saa vi fik sagt nej tak, og gik hen til MBK, som er et kaempe storcenter med kopivarer og billig shopping. Det var laekker at give den lidt gas, vi koebte sko, ure, t-shirts, punge, kjoler, memorycards, pandelamper osv. Det meste til omkring 200-300 bath (32-48 kr.). Efter shopping tog vi skytrain tilbage til hotellet, hvor vi var til infomoede med guiderne, tog et bad og moedtes med nogle piger, som vi kender hjemmefra (Katrine Riis og Camilla Toender), som var paa samme hotel som os en enkelt nat, men skulle hjem til Danmark samme aften. De kendte ogsaa to andre piger, saa vi seks gik hen til State Tower, tog elevatoren til 64-etage, hvor Skybar ligger. Det var en helt fantastisk oplevelse at se Bangkok fra oven med lys paa, man kan slet ikke saette ord paa, hvordan det var. Der var bar, restaurant og et live-swing-band, og saa var der ansatte nok til at mandsopdaekke alle. Der var folk til at holde en lommelygte, naar man saa paa drinkskortet, og til at markere, hvis der var et trin eller trappe som man kunne overse, og selv nogen til at foelge en paa toilettet. Priserne var ogsaa herefter - vi kom af med omkring 500 bath hver for Strawberry Daquiries (ca. 80 kr.), men udsigten var alle pengene vaerd. De andre piger to en taxa til lufthavnen, mens vi blev deroppe lidt endnu og noed udsigten.

Onsdag tog vi ud og sejle paa klongerne (kanalerne) i Bangkok, hvor vi saa det lidt mere aegte Bangkok med lokalbefolkningen, som bor i paelehuse og vasker toej osv. i de meget beskidte klonger. Her sejlede folk rundt og solgte mad og drikkelse i deres smaa baade, og vi koebte lidt fried bananas af en kvinde, som sejlede rundt og solgte forskelligt mad. Vi var ogsaa ude paa

en orkidefarm. Det var meget sjovt at se, men ogsaa meget varmt og lidt langtrukkent (vores guide Jimmy var helt vild efter at fortaelle om ALLE planter og alle de maader man kan binde bambusblade sammen paa. Det var ogsaa nyttig viden, men naar det er saa varmt, er det ikke lige hvad man har mest lyst til). Da klongturen var slut fik vi lidt mad, og saa tog vi paa tempeltur, hvor vi maatte hen og skifte til lange bukser og lukkede sko. Vi var foerst i Grand Palace, det var rigtig smukt at se the Emerald Buddha, men meeeeeget varmt. Ikke en vind roerte sig, og Jimmy var igen vild efter at fortaelle alt hvad han vidste. Efter to timer (!!) i Grand Palace tog vi en tuk-tuk til Wat Pho, hvor vi saa den liggende Buddha, som var et meget impornerende syn. 16 meget hoej og 46 meget lang. Efter Wat Pho maatte vi igen ifoere os shorts og flipflops - hold da op en forloesning. Derefter tog vi til Wat Arun, som er et tempel lavet af kinesisk porcelaen. Det var ogsaa rigtig fint. Her gik vi op af de stejleste trapper i mands minde, for at komme op og gaa rundt om templet. Trappetrinnene var lavet hoeje og stejle, saa det symboliserede hvor svaert det er for mennesket at opnaa nirvana (himlen). Vi gik til China Town, det var lidt en kaotisk oplevelse. Her lugtede at tusind forskellige ting - mest plastisk, braendt mad og fisk, og det var ikke et sted vi havde lyst til at blive laenge. saa vi tog en taxa tilbage til hotellet, hvor vi fik os en lille lur, meldte os paa trekkingtur torsdag hos guiderne, og tog derefter en taxa ud til Khaosan Road, som er det helt store backpacker-omraade i Bangkok. Det var en rigtig fed oplevelse, her var liv og glade dage, og vi spiste oppe paa trejde sal i en restuarant med live-musik og udsigt over gaden. Efter vi havde spist gik vi hjem i seng.

Torsdag morgen var det meningen, at vi ville ned i Lumphinipark kl. 5.30, for at se thaierne lave morgen gymnastik, men Henriette blev syg i loebet af natten, og blev derfor noedt til at blive i sengen.

Nu er vi lige checket ud af hotellet, og planerne er, at vi bliver hentet kl. 20, og koert op til den nordvestlige del af Thailand, da vi skal paa trek de naeste fem dage. Saa i dag skal helbredet plejes, saa vi rigtig kan blive klar, til det der venter os i regnskoven :) Trekket slutter paa mandag, hvor vi saa tager til Chaing Mai, der er en storby i det nordlige Thailand.

Haaber alle derhjemme har det godt, og vi savner jer meget :)

Aber Dubai

Kaere alle

Saa er vi landet og har haft to gode dage i Dubai. Flyturen gik rigtig godt, der var massere af film i flyvet, saa vi var godt underholdt, og seks timer var naesten ikke nok :) Vi tog en taxa til vores hotel, der viste sig, slet ikke at vaere saa slemt igen. Bortset fra airconditionen, som ikke kan slaas fra - derfor er der konsekvent hvad der foeles som frostgrader paa vaerelset, saa skiundertoejet er allerede nu fundet frem. Anderledes er det udenfor, hvor vi loerdag var oppe og ramme 48c og i dag har vi haft omkring de 43.

Vi ankom til hotellet kl. 01.00 natten til loerdag og gik direkte i seng. Loerdag morgen tog vi en taxa kl. 9.00, hvor vi bad om at blive koert til det naermeste Big Bus stoppested (en turistbus). En meget forvirret taxachauffoer koerte os laaaang vaek og ud i et industrikvarter, hvor han holdte ind ved et busstoppested for at spoerge om vej. Kort efter blev vi sat af ved Big Bus' hovedkontor/garage... hmm.. Her kom der heldigvis en engelsktalende mand ud og fik sat os paa en bus (og skaeldte taxachauffoeren meget ud paa arabisk), som skulle ud og koere rundfart. Meget forvirrende, men vi kunne godt se det sjove i at koere i en helt tom turistbus tilbage til byen (billede). Herefter koebte vi lidt morgenmad og tog bussen rundt i byen. Her saa vi bl.a. Jumeirah moskeen (men vi maatte ikke komme ind pg.a. vores shorts og da vi ikke havde noget toerklaede med til haaret), saa The World oerne (eller saa meget man nu kan se fra kysten), Jumeirah public beach, hvor vi stod af, for at se den gode udsigt til Burj Al Arab (sejlet). Det var helt fantastisk at dyppe taerne i det dog meget varme vand, men temperatuen var allerede her oppe ved de 45c. Her havde vi det ogsaa rigtig sjovt med at tage en masse billeder, og det begyndte lige saa stille at gaa op for os, at vi virkelig var i Dubai, og at rejsen var begyndt. Herefter steg vi paa bussen, og koerte ud paa Jumairah Palm (den mindste af palmerne), det var ret skoert at se, men de er stadig i fuld gang med at bygge derude, saa det var lidt svaert at faa en fornemmelse af det faerdige resultat. Vi tog bussen til Mall of the Emirates, hvor vi var inde for at se Ski Dubai, men vi havde desvae

rre ikke tid til at komme ind og proeve. Det var den vildeste kontrast at komme ind i Afterskiing-stemningen efter at have gaaet i 45c hele dagen, og ikke mindst at se de arabiske maend og deres koner i burka, staa og leje ski og ifoere sig flyverdragt. De arabiske maend gaar i helt hvidt toej med ternede toerklaeder paa hovedet.

Derefter tog vi til Dubai Mall, hvor verdens hoejeste skyskraber (Burj Dubai) er ved at blive bygget. Det er fuldstaendig surrealistisk. Bygningen er 196 etager hoejt og omkring 1000 m hoejt. Det er saa sindsygt, at man ikke forstaar det, foer end man kommer langt vaek fra alt, og at Burj Dubai er den eneste bygning man kan se.

Herefter koerte vi igennem det gamle Dubai og forbi de mere histoiske steder, langs Dubai Creek, som er byens navle. Vi tog paa baadtur langs creeken, og det var helt fantastisk at faa lidt vind i haaret. Generelt blaeser her okay meget, men det er som at have en haartoerrer lige op i ansigtet. Vi valgte at gaa hjem efter baadturen, da her nu var en rimelig temperatur (38c). Paa vejen hjem fik vi lidt aftensmad, og vi ville egentlig bare gerne tilbage til hotellet, da vi ikke havde faaet noget mad siden morgenmaden, og var helt udkoerte efter en lang dag paa farten. Derudover er det ikke saerlig behageligt at gaa paa gaden i Dubai som kvinde, isaer ikke om aftenen, da der KUN er maend paa gaderne, og de raaber, dytter og henvender sig til os non stop. Saa faar de bare lidt danske eder tilbage i hovedet ;-)

I dag startede vi dagen med IGEN at blive sat af det forkerte sted af vores taxachauffoer, men endte da hvor vi ville - nemlig ved Old Souk, som er det gamle marked i Dubai, og som minder rigtig meget om alt det man ser i Alladin :) Her var der ogsaa kun maend, og de rev alle sammen i os for at vi skulle koebe noget (de synes alle sammen, at vi skulle koebe noget mavedanser-toej, hmm, hvorfor..?), saa vi tog rimelig snart videre til Jumeirah Beach Park, hvor vi laa paa stranden og noed det alt for skoenne hav. Oerkensolen var dog ikke soed ved os, for paa trods af faktor 30 og at have ligget under en palme, er vi blevet lidt ristet. Vi tog herefter hjem for at tage et bad, og sidder nu paa en klam netcafe med verdens mest beskidte tastatur -

foej! Hygeijne er ikke noget de gaar meget op i. Nu tager vi ud til Dubai Marina, hvor der skulle vaere rigtig skoent, for at spise noget aftensmad. I morgen kl. 6.00 tager vi ud til lufthavene, og saa hedder naeste stop Thailand - Bangkok.

Haaber alle har det godt derhjemme, og thank god for at vi kan finde ud af det her arabiske tastatur ;-)