Saa er vi endt i Chiang Mai efter en graenseoverskridende tur i junglen.
Torsdag aften blev vi hentet af Jungle-Jimmy (vores guide fra dagen foer) som koerte os og to andre gutter fra Aarhus (som ogsaa skulle til Umphang) til Bangkoks nordlige busstation. Her startede eventyret, da vi blev kastet ud i at skulle draebe en KAEMPE kakkelak, som var paa vej ned i vores backpacks mens vi ventede paa bussen. Her opnaaede vi at faa opmaerksomheden fra samtlige i ventehallen, og drengene doebte os allerede her jungleprinsesserne. Kl. 22.00 koerte vores Extra VIP bus mod Mae Sot, her fik vi baade taepper, mad og vand, saa vi naaede begge at faa sovet lidt, inden vi ramte Mae Sot (som ligger paa graensen til Myanmar/Burma) kl. 05.00. Herefter blev vi hentet i Pickup-truck og koert til Mr. Lar, hvor vi fik lidt soevn paa en madras i hans guesthouse.
Fredag morgen blev vi vaekket og spiste morgenmad, hvorefter vi blev koert ud til graensen mellem Thailand og Myanmar, hvor folk fra Myanmar maa saelge deres varer i paa et marked som ligger lige ved graensen mellem kl. 6.00 og 18.00 hver dag. Allerede her oplevede vi, hvor stor forskel der er paa Thaiere og burmesere, og hvor fattigt der er lige paa den anden side af graensebroen (billede). Efter vi havde set markedet tog tilbage og spiste frokost hos Mr. Lar, og blev derefter hentet af ladvognen fra helvede... dvs. en pickup-truck som har siddepladser paa ladet samt paa taget af ladet. Her skulle vi koere de naeste fire-fem timer af vejen som de lokale kalder 'death road', da den har 1219 sving op igennem bjergene. Her sad vi fire store danskere, en buddhistisk munk, en burmesisk familie paa tre+baby, to maend, en bedstemor med sit barnebarn, en ung dreng, to unge halvfulde teeenagethai fyre plus alverdens proviant og bagage. og to omme paa forsaedet. Alle disse stod af ved en kaempe burmesisk flygtninglejr oppe i bjergene, hvor der bor omkring 20.000 mennesker. Det var en enorm oejenaabner at sidde saa taet med saa mange mennesker, der har en saa forskellig skaebne fra een selv. 
Ruten var helt forfaerdelig, og vi var noedt til at tage koeresygepiller for at holde os oprejst hele vejen derop. Flere braekkede sig ud over ladet paa vejen... der gik helt studenterkoersel i den ;-) men vi naaede endelig Umphang, hvor vi havde vores foerste overnatning. Loerdag morgen blev vi vaekket ved at de to danske gutter vi var paa trek med skreg over et lille dyr paa deres badevaerelse. Her overtog de titlen som jungleprinsesserne. Vi blev koert til en flod i junglen, hvor vi sejlede i gummibaad med vores guide Mai (Mai er vores yndlings Thai). Det var ubeskriveligt smukt med bjerge, jungle, klipper, smaa vandfald og dyr omkring os. Her badede Henriette i en varm kilde (Pernille synes det var for beskidt). Allerde her indhalede vi jungleprinsesserne, som ellers var startet en halv time foer, og vi fulgtes nu med dem resten af vejen. Omkring middagstid skulle vi trekke 12 km. op gennem junglen. Dette var ret haardt og graenseoverskridende
. Vi havde mudder til anklerne og gled meget, isaer naar det gik voldsomt op ad. Her gik foerst i elefantspor, men heldigvis havde Mai lavet en vandrepind til os hver, og naar tyngdepunktet var lidt for hoejt til terraenet, gav han en hjaelpende haand. Han kunne nogle danske gloser, den mest brugte var 'Pas paa Pas paa'. Efter trekket havde vi mudder til midt paa laarerne og var badet i sved og regn. Vi kunne dog ikke rigtig faa et bad, da vi hverken havde saebe eller varmt vand, blot en lille bitte kold straale paa et meget klamt toilet, hvor vi maatte skylle det vaerste af os. Om aftenen sov vi i telte under et halvtag paa nogle fliser. Den nat
sov vi ikke saa godt. Morgenen efter tog drengenes guide Kurt os med til Sydoestasiens stoerste vandfald, hvor vi badede i de naturlige pools, og han overtalte os til at kravle op af nogle klipper (i bikini), for at faa taget et flot billede. Det var ret sindsygt og farligt, isaer da vi skulle ned. og saa godt blev det billede sgu heller ik ;-) herefter gik vi tilba
ge til lejrpladsen og fik frokost, inden vi begav os ud paa dagens trek, som kun var 8 km. Vi naede ogsaa her at blive godt mudderet til, men P.S. Christiansen og G.I. Jane var ved at vaere haerdet. Vi kom til en stammelandsby (Karener), hvor vi gik lidt rundt med Kurt og bl.a. fik lov til at holde den foraeldreloese Gibbonabe Baby Uh-Uh, handlede i den lokale 'kiosk', saa skolen hvor boernen begynder at laere thai naar de er 10 aar (ellers kan de kun tale deres stamme sprog), drengene smagte lidt lokal tobak eller hvad vi nu skal kalde det, mens vi konstant var omringet af hoens
Fredag morgen blev vi vaekket og spiste morgenmad, hvorefter vi blev koert ud til graensen mellem Thailand og Myanmar, hvor folk fra Myanmar maa saelge deres varer i paa et marked som ligger lige ved graensen mellem kl. 6.00 og 18.00 hver dag. Allerede her oplevede vi, hvor stor forskel der er paa Thaiere og burmesere, og hvor fattigt der er lige paa den anden side af graensebroen (billede). Efter vi havde set markedet tog tilbage og spiste frokost hos Mr. Lar, og blev derefter hentet af ladvognen fra helvede... dvs. en pickup-truck som har siddepladser paa ladet samt paa taget af ladet. Her skulle vi koere de naeste fire-fem timer af vejen som de lokale kalder 'death road', da den har 1219 sving op igennem bjergene. Her sad vi fire store danskere, en buddhistisk munk, en burmesisk familie paa tre+baby, to maend, en bedstemor med sit barnebarn, en ung dreng, to unge halvfulde teeenagethai fyre plus alverdens proviant og bagage. og to omme paa forsaedet. Alle disse stod af ved en kaempe burmesisk flygtninglejr oppe i bjergene, hvor der bor omkring 20.000 mennesker. Det var en enorm oejenaabner at sidde saa taet med saa mange mennesker, der har en saa forskellig skaebne fra een selv. 
Ruten var helt forfaerdelig, og vi var noedt til at tage koeresygepiller for at holde os oprejst hele vejen derop. Flere braekkede sig ud over ladet paa vejen... der gik helt studenterkoersel i den ;-) men vi naaede endelig Umphang, hvor vi havde vores foerste overnatning. Loerdag morgen blev vi vaekket ved at de to danske gutter vi var paa trek med skreg over et lille dyr paa deres badevaerelse. Her overtog de titlen som jungleprinsesserne. Vi blev koert til en flod i junglen, hvor vi sejlede i gummibaad med vores guide Mai (Mai er vores yndlings Thai). Det var ubeskriveligt smukt med bjerge, jungle, klipper, smaa vandfald og dyr omkring os. Her badede Henriette i en varm kilde (Pernille synes det var for beskidt). Allerde her indhalede vi jungleprinsesserne, som ellers var startet en halv time foer, og vi fulgtes nu med dem resten af vejen. Omkring middagstid skulle vi trekke 12 km. op gennem junglen. Dette var ret haardt og graenseoverskridende
. Vi havde mudder til anklerne og gled meget, isaer naar det gik voldsomt op ad. Her gik foerst i elefantspor, men heldigvis havde Mai lavet en vandrepind til os hver, og naar tyngdepunktet var lidt for hoejt til terraenet, gav han en hjaelpende haand. Han kunne nogle danske gloser, den mest brugte var 'Pas paa Pas paa'. Efter trekket havde vi mudder til midt paa laarerne og var badet i sved og regn. Vi kunne dog ikke rigtig faa et bad, da vi hverken havde saebe eller varmt vand, blot en lille bitte kold straale paa et meget klamt toilet, hvor vi maatte skylle det vaerste af os. Om aftenen sov vi i telte under et halvtag paa nogle fliser. Den nat
sov vi ikke saa godt. Morgenen efter tog drengenes guide Kurt os med til Sydoestasiens stoerste vandfald, hvor vi badede i de naturlige pools, og han overtalte os til at kravle op af nogle klipper (i bikini), for at faa taget et flot billede. Det var ret sindsygt og farligt, isaer da vi skulle ned. og saa godt blev det billede sgu heller ik ;-) herefter gik vi tilba
ge til lejrpladsen og fik frokost, inden vi begav os ud paa dagens trek, som kun var 8 km. Vi naede ogsaa her at blive godt mudderet til, men P.S. Christiansen og G.I. Jane var ved at vaere haerdet. Vi kom til en stammelandsby (Karener), hvor vi gik lidt rundt med Kurt og bl.a. fik lov til at holde den foraeldreloese Gibbonabe Baby Uh-Uh, handlede i den lokale 'kiosk', saa skolen hvor boernen begynder at laere thai naar de er 10 aar (ellers kan de kun tale deres stamme sprog), drengene smagte lidt lokal tobak eller hvad vi nu skal kalde det, mens vi konstant var omringet af hoensbus mod Chiang Mai, hvor vi er lige nu.
Om en halv time skal vi have laekker og velfortjent massage, og i morgen skal vi paa noget svaevebanetur i junglen, det er lidt svaert at forklare. Fremtidsplanerne er lidt uvisse lige pt., men det bliver forhaabentligt afklaret i loebet af de naeste par dage her i Chiang Mai. Haaber i alle har det godt derhjemme, og dejligt at i har faaet noget godt vejr :)
