Saa kan vi vist ikke slippe udenom endnu et indlaeg paa bloggen ;-)
Siden sidst er vi kommet til Thailand igen. Vi forlod Vang Vieng sidste mandag og tog en bus til Laos' hovedstad Vientiene. Derfra tog vi en tuk tuk til graensen, og der blev vi (selvfoelgelig) peget ud for at skulle helbredstestes, og det endte ud i, at vi var det mest spaendende indlaeg 20 smaa army-thai-maend havde haft i lang tid. De var meget facineret af vores hoejde, og det var til stor underholdning for dem, hvorfor vi ikke spillede basketball. Pludselig fik vi et termometer i oeret, mens 20 army-maend stod og skraldgrinede af os. Men vi klarede os da igennem tjekket, fandt en taxa (til overpris, men vi havde travlt), og blev koert til lufthavnen i Udon Thani. Her fandt vi ud af, at vores fly til Bangkok var over en time forsinket, og vi ville derfor faa svaert ved at naa vores connecting flight til Koh Samui. Efter at have stampet haardt nok i jorden blev vi placeret paa foerste raekke i flyet, og da vi landede, havde personalet fundet vores backpacks, og vi blev eskorteret gennem lufthavnen i loeb, da vi havde 10 minutter til at naa fra flyet til check in inden den lukkede. Herefter loeb vi til gaten, og naaede heldigvis vores fly. Paa Koh Samui tog vi en enkelt overnatning, og dagen efter sejlede vi til Koh Phangang. Her checkede vi ind paa det dansk-ejede hostel Same Same og fik det varmeste vaerelse i verden, med to faner som ikke rigtig virkede, og absolut ingen mulighed for at lufte ud... 
Saa de fleste af vores dage paa Koh Phangang fik vi til at gaa paa stranden, som er helt fantastisk med noget laekkert vand at bade i. Vi boede i byen Hat Rin, som mest er kendt for at vaere destination party og hjemsted for de berygtede Full Moon parties. Derfor er det naesten udelukkende unge vestlige mennesker i Hat Rin, og tusindvis af dem. Den foerste aften var vi i byen/paa stranden, og vi skulle virkelig vaenne os til, at der nu var 'mange' danskere omkring os, og at vi ikke kunne tale om hvem og hvad vi ville hele tiden, som vi ellers virkelig havde vaennet os til i Laos. Saa der kom vi ud i nogle uheldige situationer et par gange :) Dagen efter ankom de danske gutter som vi har moedtes med flere gange, og vi holdt en lille reunion-middag. Vi var et smut nede paa stranden, og da det var dagen foer Full Moon party, var stemningen virkelig ved at blive kogt op. Der var ild-sjippetov, ildlimbo og folk som junglerede med ild. Heldigt at Pille ikke havde faaet noget at drikke, fordi hun stod og saa sig varm paa ild-sjippetovet. Paa selve Full Moon party dagen laa vi paa stranden og stegte, indtil vi skulle til warm-up party kl. 19.00 paa Same Same. Vi havde koebt en lille foedselsdagsgave til Mikkel (som havde foedselsdag mens vi var i Laos), som indebar en masse techno-lir og neon-maling. Saa blev der malet!!!
Der var livemusik og folk gik helt amok (vi er overbevist om, at en dansk fyr fra Koege til festen aldrig havde oplevet livemusik foer - han var on fire!!!). Ved midnatstid tog vi ned paa stranden, som var overfyldt med mennesker. Det var umuligt at sidde ned paa den store strand, fordi der var saa mange mennesker. Vores bud er mellem 5000 og 10.000 mennesker den aften. Folk dansede sindsygt rundt til technomusik med buckets i haenderne, og de fleste kun klaedt i badetoej med neonmaling over det hele, og med UV-lysene over hele stranden kom malingen virkelig til sin ret! Der var 1,5 meter hoeje podier over hele stranden og ogsaa enkelte podier ude i vandet, hvor der stod en noegen mand og dansede. I det hele taget var Full Moon en sjov, men meget maerkelig oplevelse, som vi ikke ville have vaeret foruden.
Saa de fleste af vores dage paa Koh Phangang fik vi til at gaa paa stranden, som er helt fantastisk med noget laekkert vand at bade i. Vi boede i byen Hat Rin, som mest er kendt for at vaere destination party og hjemsted for de berygtede Full Moon parties. Derfor er det naesten udelukkende unge vestlige mennesker i Hat Rin, og tusindvis af dem. Den foerste aften var vi i byen/paa stranden, og vi skulle virkelig vaenne os til, at der nu var 'mange' danskere omkring os, og at vi ikke kunne tale om hvem og hvad vi ville hele tiden, som vi ellers virkelig havde vaennet os til i Laos. Saa der kom vi ud i nogle uheldige situationer et par gange :) Dagen efter ankom de danske gutter som vi har moedtes med flere gange, og vi holdt en lille reunion-middag. Vi var et smut nede paa stranden, og da det var dagen foer Full Moon party, var stemningen virkelig ved at blive kogt op. Der var ild-sjippetov, ildlimbo og folk som junglerede med ild. Heldigt at Pille ikke havde faaet noget at drikke, fordi hun stod og saa sig varm paa ild-sjippetovet. Paa selve Full Moon party dagen laa vi paa stranden og stegte, indtil vi skulle til warm-up party kl. 19.00 paa Same Same. Vi havde koebt en lille foedselsdagsgave til Mikkel (som havde foedselsdag mens vi var i Laos), som indebar en masse techno-lir og neon-maling. Saa blev der malet!!!
Der var livemusik og folk gik helt amok (vi er overbevist om, at en dansk fyr fra Koege til festen aldrig havde oplevet livemusik foer - han var on fire!!!). Ved midnatstid tog vi ned paa stranden, som var overfyldt med mennesker. Det var umuligt at sidde ned paa den store strand, fordi der var saa mange mennesker. Vores bud er mellem 5000 og 10.000 mennesker den aften. Folk dansede sindsygt rundt til technomusik med buckets i haenderne, og de fleste kun klaedt i badetoej med neonmaling over det hele, og med UV-lysene over hele stranden kom malingen virkelig til sin ret! Der var 1,5 meter hoeje podier over hele stranden og ogsaa enkelte podier ude i vandet, hvor der stod en noegen mand og dansede. I det hele taget var Full Moon en sjov, men meget maerkelig oplevelse, som vi ikke ville have vaeret foruden.Dagene efter Full Moon kunne man maerke, at byen stille og roligt doede ud igen, i og med at folk rejste videre. Havde to hele dage mere efter Full Moon, og da vi begyndte at kede os, bestemte vi os for at tage paa baadtur rundt om oen loerdag. Dette var en rigtig daarlig ide. Turen startede ud med, at vores longtailboat sejlede ud fra stranden og gik pludselig i staa. Der blev kastet anker, da kaptajnen ikke kunne faa baaden igang igen. Vejret var ikke saerlig godt denne dag, og vi sad i en time og ventede paa, at motoren begyndte at virke igen. Det viste sig, at kaptajnen havde fyldt vand ned til benzinen og benzin ned til vandet........ 
hmm... Ved den foerste strand skulle vi gaa op og se et lille vandfald. Det var meget paent, men der skal efterhaanden meget til at impornere os, naar det kommer til vandfald efter vores tur i junglen. Da vi kom tilbage til baaden fandt vi ud af hvorfor turen hed Snoop Dogg - paa baaden var der nemlig fri sodavand, fri vand og fri fjolletobak. Hvorfor ikke... Der var mange hollaendere ombord, og de tog rigtig for sig af retterne. Det begyndte at blaese op til storm, og vi var allerede gennembloedte af hoeje boelger, saa kaptajnen ville laegge ind til en strand, hvor vi maatte vente, til uvejret var omme. Der var heldigvis to andre danske piger med paa baaden som vi snakkede med, og dem gik vi ind og spiste lidt frokost med. Efter uvejret havde kaptajnen det lidt daarligt over den mislykkede tur, saa han havde en 'glaedelig' overraskelse - paa den naeste strand ville der vaere fri bong! Why not... Saa sad der fire danske toervetrillere nede paa stranden, mens resten af baaden blev godt fjollet af den kaempe bong. Da vi kom tilbage til Hat Rin, skulle vi ikke nyde noget af den inkluderede barbeque, og skyndte os hjem til Same Same, hvor vi fik laekker boef med kartoffelmos og bernaise sovs MUMS. Virkelig dagens hoejdepunkt. Herefter pakkede vi vores backpacks, da vi blev hentet tidligt naeste morgen og koert til havnen, hvor vi kom ud paa den vaerste baadtur nogensinde. Omkring 40 procent om bord braekkede sig, paa trods af sejladsen kun varede 1,5 timer. Henni havde ogsaa posen oppe ved munden et par gange, men da vi ikke havde spist morgenmad, var der heldigvis ikke noget at komme efter. Pille synes det var mega sjovt med saa store boelger, og sad og grinede det meste af vejen, fordi det kildede i maven. Vi ankom til Koh Tao og checkede ind hos Crystal Divers, hvor vi foerst skulle udfylde en masse helbredspapirer. Pille har jo haft nogle problemer med sine bihuler, og vi blev derfor sendt til laegen i Sai Ree. Efter en knap saa kyndig undersoegelse gav han sit ok, til at hun kunne dykke. Der var dog stadig lidt tvivl, men vi var begge to til vores foerste teoritime sammen den eftermiddag. Naeste morgen raadede vores danske intruktoer Winnie Pernille til at hoppe i poolen, og proeve hvordan trykket foeltes paa bunden (2,5 meter). Dette var meget smertefuld og da bihulerne dunkede, maatte hun erkende, at hun ikke ville kunne komme til at dykke. Henriette fortsatte dog kurset, og fik sig en ny dykker-buddy (man svoemmer altid med en buddy af sikkerhedsmaessige aarsager). Han hed Declan og var irsk, og det var ret heldigt, at de kun skulle tale samme med tegn under vandet, fordi hun forstod ikke et ord af hans irske accent. Disse dage var vi adskilt. Kursets anden dag boed paa teori hele formiddagen og pool-oevelser hele eftermiddagen for Henriette, og Pernille gik et par ture og kedede sig meget... Koh Tao er en meget lille oe, med 5000 indbyggere og 50 dykkerskoler. Der er derfor ikke meget andet at lave end at dykke. Vi har ikke vaeret heldige med vejret paa Koh Tao, saa der var heller ikke mulighed for at stege paa stranden... Paa kursets tredje dag var Henriette til teoretisk eksamen om formiddag (og bestod :-) ), og om eftermiddag skulle vi ud paa vores foerste open water dives. Pernille tog med ud paa baaden, og solen skinnede heldigvis, saa der var mulighed for lidt tanning. Henriettes foerste dyk gik rigtig godt, men ved det andet dyk havde hun saa mange problemer med at trykudligne i det hoejre oere, at instruktoeren sendte hende op af vandet. Der var frustration, der var aggrestion og der var en lille taare. Godt at Pille var paa baaden til at troeste. Om aftenen stod den paa troestespisning paa vores yndlingsrestaurant i hele verden, og der blev ogsaa spist dessert! Naeste dag skulle vi med baaden kl. 12.00, og Henriette fik den danske instruktoer helt for sig selv. Henriette havde taget nogle dejlige-dejlige piller, som hjaelper til at aabne op for luftvejene, og denne gang gik dykket meget bedre. Det var egentlig kun meningen, at vi skulle lave et dyk denne eftermiddag, men instruktoeren foreslog at vi tog de sidste to dyk, saa certifikatet blev faerdiggjort. Dette gjorde vi saa, og det var super super fedt. Om aftenen moedtes vi med det gamle team og fejrede, at kurset var faerdiggjort. Dagen efter havde en meget vigtig mission - vi havde nemlig hoert rygter om en svensk slikbutik men saltlakrids og tivolistaenger paa oen, og denne maatte vi finde. Derfor tog vi traveskoene paa og gik i 45 minutter, men da vi fandt den, var den fandme lukket!
Saa vi maatte faa to timer til at gaa med ingenting, indtil den aabnede igen. Inde i slikbutikken blev vi meget skuffet... 100 bath for 100 gram (ca. 16 kr.) - det var dyrt! Det betaler vi ikke engang for aftensmad... Hvad vaerre var, at der ikke var nogen ekspedient, paa trods af butikken havde aabent. Vi maatte derfor til at regne os frem, skrive en seddel over hvad vi havde koebt, og laegge pengene i butikken. Pludselig kom der en lille thai-dreng ind, som gerne ville koebe en vingummi. Han troede vi arbejdede der, og ville betale os. Derfor maatte vi jo veje hans slik, og opkraeve 6 bath. Det var bare for maerkeligt. Da vi gik tilbage til Crystal begyndte det at regne voldsomt, og vi blev fuldstaendigt gennembloedte. Om aftenen spiste vi i nabobyen Sai Ree og tog en lille bytur.
hmm... Ved den foerste strand skulle vi gaa op og se et lille vandfald. Det var meget paent, men der skal efterhaanden meget til at impornere os, naar det kommer til vandfald efter vores tur i junglen. Da vi kom tilbage til baaden fandt vi ud af hvorfor turen hed Snoop Dogg - paa baaden var der nemlig fri sodavand, fri vand og fri fjolletobak. Hvorfor ikke... Der var mange hollaendere ombord, og de tog rigtig for sig af retterne. Det begyndte at blaese op til storm, og vi var allerede gennembloedte af hoeje boelger, saa kaptajnen ville laegge ind til en strand, hvor vi maatte vente, til uvejret var omme. Der var heldigvis to andre danske piger med paa baaden som vi snakkede med, og dem gik vi ind og spiste lidt frokost med. Efter uvejret havde kaptajnen det lidt daarligt over den mislykkede tur, saa han havde en 'glaedelig' overraskelse - paa den naeste strand ville der vaere fri bong! Why not... Saa sad der fire danske toervetrillere nede paa stranden, mens resten af baaden blev godt fjollet af den kaempe bong. Da vi kom tilbage til Hat Rin, skulle vi ikke nyde noget af den inkluderede barbeque, og skyndte os hjem til Same Same, hvor vi fik laekker boef med kartoffelmos og bernaise sovs MUMS. Virkelig dagens hoejdepunkt. Herefter pakkede vi vores backpacks, da vi blev hentet tidligt naeste morgen og koert til havnen, hvor vi kom ud paa den vaerste baadtur nogensinde. Omkring 40 procent om bord braekkede sig, paa trods af sejladsen kun varede 1,5 timer. Henni havde ogsaa posen oppe ved munden et par gange, men da vi ikke havde spist morgenmad, var der heldigvis ikke noget at komme efter. Pille synes det var mega sjovt med saa store boelger, og sad og grinede det meste af vejen, fordi det kildede i maven. Vi ankom til Koh Tao og checkede ind hos Crystal Divers, hvor vi foerst skulle udfylde en masse helbredspapirer. Pille har jo haft nogle problemer med sine bihuler, og vi blev derfor sendt til laegen i Sai Ree. Efter en knap saa kyndig undersoegelse gav han sit ok, til at hun kunne dykke. Der var dog stadig lidt tvivl, men vi var begge to til vores foerste teoritime sammen den eftermiddag. Naeste morgen raadede vores danske intruktoer Winnie Pernille til at hoppe i poolen, og proeve hvordan trykket foeltes paa bunden (2,5 meter). Dette var meget smertefuld og da bihulerne dunkede, maatte hun erkende, at hun ikke ville kunne komme til at dykke. Henriette fortsatte dog kurset, og fik sig en ny dykker-buddy (man svoemmer altid med en buddy af sikkerhedsmaessige aarsager). Han hed Declan og var irsk, og det var ret heldigt, at de kun skulle tale samme med tegn under vandet, fordi hun forstod ikke et ord af hans irske accent. Disse dage var vi adskilt. Kursets anden dag boed paa teori hele formiddagen og pool-oevelser hele eftermiddagen for Henriette, og Pernille gik et par ture og kedede sig meget... Koh Tao er en meget lille oe, med 5000 indbyggere og 50 dykkerskoler. Der er derfor ikke meget andet at lave end at dykke. Vi har ikke vaeret heldige med vejret paa Koh Tao, saa der var heller ikke mulighed for at stege paa stranden... Paa kursets tredje dag var Henriette til teoretisk eksamen om formiddag (og bestod :-) ), og om eftermiddag skulle vi ud paa vores foerste open water dives. Pernille tog med ud paa baaden, og solen skinnede heldigvis, saa der var mulighed for lidt tanning. Henriettes foerste dyk gik rigtig godt, men ved det andet dyk havde hun saa mange problemer med at trykudligne i det hoejre oere, at instruktoeren sendte hende op af vandet. Der var frustration, der var aggrestion og der var en lille taare. Godt at Pille var paa baaden til at troeste. Om aftenen stod den paa troestespisning paa vores yndlingsrestaurant i hele verden, og der blev ogsaa spist dessert! Naeste dag skulle vi med baaden kl. 12.00, og Henriette fik den danske instruktoer helt for sig selv. Henriette havde taget nogle dejlige-dejlige piller, som hjaelper til at aabne op for luftvejene, og denne gang gik dykket meget bedre. Det var egentlig kun meningen, at vi skulle lave et dyk denne eftermiddag, men instruktoeren foreslog at vi tog de sidste to dyk, saa certifikatet blev faerdiggjort. Dette gjorde vi saa, og det var super super fedt. Om aftenen moedtes vi med det gamle team og fejrede, at kurset var faerdiggjort. Dagen efter havde en meget vigtig mission - vi havde nemlig hoert rygter om en svensk slikbutik men saltlakrids og tivolistaenger paa oen, og denne maatte vi finde. Derfor tog vi traveskoene paa og gik i 45 minutter, men da vi fandt den, var den fandme lukket!
Saa vi maatte faa to timer til at gaa med ingenting, indtil den aabnede igen. Inde i slikbutikken blev vi meget skuffet... 100 bath for 100 gram (ca. 16 kr.) - det var dyrt! Det betaler vi ikke engang for aftensmad... Hvad vaerre var, at der ikke var nogen ekspedient, paa trods af butikken havde aabent. Vi maatte derfor til at regne os frem, skrive en seddel over hvad vi havde koebt, og laegge pengene i butikken. Pludselig kom der en lille thai-dreng ind, som gerne ville koebe en vingummi. Han troede vi arbejdede der, og ville betale os. Derfor maatte vi jo veje hans slik, og opkraeve 6 bath. Det var bare for maerkeligt. Da vi gik tilbage til Crystal begyndte det at regne voldsomt, og vi blev fuldstaendigt gennembloedte. Om aftenen spiste vi i nabobyen Sai Ree og tog en lille bytur.Nu har vi checket ud af vores bungalow og skal bare pleje os selv i dag (manicure, pedicure og evt. massage), inden vi skal med natbaaden mod Surat Thani i aften kl. 21.00. Denne tur frygter Henriette rigtig meget, og har forberedt sig paa at braekke sig i 9 timer i streg. Vi ankommer til Surat Thani i morgen kl. 06.00 og skal derfra med bus til Kuala Lumpur i Malaysia. Her har vi et par dage, inden vi flyver hjemad natten til onsdag d. 22. juli. Meget maerkeligt. Men vi nyder den sidste tid i Asien, og haaber at alle har det godt derhjemme :)
